Søgemaskineoptimering det er gentagelse og fornyelse
Apr 9th, 2008 by Jeppe Schrøder
Når jeg skal lave søgemaskineoptimering til en ny kunde så er der naturligvis en del ting der er det samme som med alle mine andre kunder, et CMS skal have de samme basale muligheder, tekst skal have en hvis kvantitet o.s.v.
Men tematikken i de forskellige websites og mulighederne for links og relevante søgeord og søge fraser er altid forskellige, jeg har aldrig to kunder der konkurrere om de samme søgeord (da jeg ikke helt kan se hvordan det vil virke), så hver kunde kommer med et nyt emne hvor sammenhængen mellem søgeord og synonymer skal findes samtidig med at markedets potentiale skal afdækkes…
Konkurrenterne er også nye og ofte er det emner jeg skal læse op på for at få en tilstrækkelig baggrundsviden til at kunne skrive og redigere teksterne på sitet.
Jeg tror det er det der gør at søgemaskineoptimering er det helt rigtige job for mig, jeg kan blive ved med at forbedre mine teknikker indenfor den egentlige optimering, samtidig med at jeg kan lære mere om alt fra fodboldspillere til ambassader til dybt specialiserede IT virksomheder og webshops med et virvar af produkter som jeg før ikke anede eksisterede.